15 august 2025

D. 25. august lancerer vi det nye finansielle modul til alle klinikker

Det nye finansielle modul er færdigudviklet, testet og klar til brug for alle klinikker d. 25. august kl. 06:00.

Weekenden d. 23 og 24. august

I weekenden d. 23. og 24. august er KirCACS og KirPACS i perioder ikke tilgængeligt da det er i denne weekend vi går fra det nuværende til det nye finansielle modul.

Fordele ved det nye finansielle modul

Når du logger på KirCACS d. 25. august logger du på det nye finansielle modul. Login er uændret og klinikkens data er flyttet fra det gamle til det nye finansielle modul.

Kort fortalt har det nye finansielle modul flere end 100 forbedringer og er udviklet med ny arkitektur og kode. I overskrifter er hovedforbedringerne:

  1. Væsentligt øget hastighed – specielt i arbejdet med rapporter.

  2. Alle forhold i den nye overenskomst understøttes - det betyder fx at returregninger minimeres.

  3. Der er kun én debitorliste – det er nu nemt at få et godt overblik og vi har etableret et søgefelt som samler alt data om patienten.

  4. Alle patienter kan have to konti – den almindelige fakturering og aconto til fx holdtræning.

  5. Splitfakturering er forbedret og forenkler arbejdet.

Særlig opmærksomhed i ugerne efter lancering

På trods af grundige tests, er der altid mindre fejl i større softwareopdateringer. Vi beder venligst om at I hjælper os med at give ”plads til” at vi får rettet småfejlene i dagene efter lanceringen.

Vi intensiverer support-funktionen ved lancering så vi kan reagere endnu hurtigere end vi plejer og løse eventuelle problemer i samarbejde med alle klinikker.

Der er nye arbejdsgange i det nye finansielle modul som vi har gennemgået i to webinars. Begge webinars og alle informationer om det nye modul kan ses på https://help.kirsuite.dk/da/collections/889581-nyt-finansielt-modul.

Vi glæder os til lanceringen
Bedste hilsner
KirCACS-teamet

Om KirCACS

KirCACS er kiropraktorernes eget kliniske dataarkiverings- og kommunikationssystem. Det er udviklet i samarbejde med kiropraktorer til kiropraktorer. Derfor indeholder KirCACS de centrale funktioner, som klinikkerne ønsker sig af et moderne IT-system.

Vil du vide mere?